Hvad er coaching?

Coaching er en anerkendt og udbredt metode til at hjælpe mennesker med at skabe forandringer.

Coaching er baseret på en ligeværdig samtale med åbne spørgsmål omkring de områder, hvor man ønsker forandringer. Coaching er et refleksionsværktøj, som kan anvendes af mennesker, der af egen motivation og lyst, er drevet af personlig udvikling, eller som ønsker hjælp til mere konkrete problemstillinger.

Coachens rolle er at facilitere processen mod målet, som er selvvalgt, og på den måde fungerer coachen som et professionelt redskab.

For at få det optimale ud af et coachingforløb er det afgørende, at man er nysgerrig og åben, har modet til at være ærlig og oprigtig, og ikke mindst er motiveret til forandring. Med den rette coach giver et forløb ofte fornyet energi, dybere indsigt og et bedre overblik over nye og andre fremtidsmuligheder.

Coaching er baseret på nutiden og fremtiden – ikke fortiden.

Udgangspunktet for min coaching er, at vi alle i vores indre – i kernen af hjertet – gemmer svarene til de spørgsmål, vi stiller os selv, og de udfordringer vi har. Det kan være svært at gøre alene, da vi ofte har blinde vinkler i forhold til os selv – så hvorfor ikke bruge en coach?

Coaching må ikke forveksles med terapi, som har et helt andet formål og anvender andre metoder og værktøjer.

 Jeg arbejder ikke med et typisk coachingforløb, idet jeg tager udgangspunkt i den enkelte.

Scroll til toppen