Coachingforløb
Den sammenbragte familie
Næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks Statistik, og derfor lever flere og flere danskere videre i en anden familieform end i kernefamilien. Nogle af dem i en sammenbragt familie. En sammenbragt familie er en familie, hvor der er børn med fra tidligere forhold. Ifølge Danmarks Statistisk går 75% af de sammenbragte familier fra hinanden indenfor de første 2 år.
En sammenbragt familie er og bliver ikke en kernefamilie – men hvad er den så og hvad kan den så blive til?
Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv, da jeg for 20 år siden flyttede sammen med min nuværende mand og skulle i gang med at skabe vores helt egen sammenbragte familie.
Michael bragte Emil på 4 år ind i familien, og jeg Andrea på 8 og Freja på 4. I løbet af årene blev vores familie udvidet med yderligere 3 piger, Johanna, Filippa og Silja.
Af mange årsager, synes vi, at vi har fået vores sammenbragte familie til at lykkes. Undervejs er det blevet tydeligt for mig, hvor mange faldgruber der er, når man lever i sådan en familie. Selv i dag, hvor vores 3 store sammenbragte børn er flyttet hjemmefra, dukker der stadig nye udfordringer op.
At få en sammenbragt familie til at fungere er ikke nemt. Det kræver indsigt og vilje til at få dagligdagen til at gå op i en højere enhed. Derudover en beslutning om at ville lykkes, en god portion tålmodighed, rummelighed og en masse kærlighed!
Det er også vigtigt og meget afgørende at turde kigge på og tale om de ting, som kan være tabuer og følelsesmæssige svære at forholde sig til. Dynamikken og relationerne i den sammenbragte familie adskiller sig fra kernefamilien, idet ikke alle har samme biologiske bånd. Derudover har børnene i den sammenbragte familie ofte to hjem og regelsæt/værdier at skulle forholde sig. Således bliver opdragelsen, logistikken og tiden sammen som familie endnu en udfordrende faktor. Til sidst men ikke mindst er det ikke børnenes valg at skulle indgå i en sammenbragt familie.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at når man indgår i en sammenbragt familie, følger hele ”pakken” med. Dvs. ikke kun ens nye kæreste og dennes barn eller børn men også eksen og eksens nye familie samt forældre og søskende som, trods de nye vilkår, godt kan have og fortsat ønsker en tæt relation til børnene i den nye sammenbragte familie.
Hele den sammenbragte families familie kan derfor udgøre mange familiemedlemmer, og for nogle vil det være biologisk og for andre ikke, og hvad kan det betyde i det større perspektiv?
![](https://heartcorecoaching.dk/wp-content/uploads/2020/08/Hjem-1.png)
Jeg har god erfaring med følgende:
- Rammen om den sammenbragte familie
- Hvorfor har vi som voksne fundet sammen?
- Regler
- Relationer
- Værdier
- Logistik og struktur
- Tabuer
- Traditioner og fælles oplevelser – familiehistorien fortalt i billeder, oplevelser og følelser
- Eksen og de nye familier
- Egne bedsteforældre og nye bedsteforældre og hele den store familie
Kompleksiteten i den sammenbragte familie er langt større end i en kernefamilie, og derfor kræver det:
- Indsigt, dialog, åbenhed og rummelighed
- En god kommunikation som kan bidrage med at lykkes med den sammenbragte familie
- Fokus og tålmodighed
Mit mål er, at I lykkes!
Den sammenbragte familie – gevinsten ved at rumme og favne og samtidig holde fast i sig selv.
![](https://heartcorecoaching.dk/wp-content/uploads/2020/08/I-bevægelse_ql66-1.png)
Mulige emner
- Familie
- Relationer/forhold
- Arbejde / karrieremæssige udfordringer
- Sundhed og velvære
- Finansielle udfordringer
- Vaner og mønstre
- Værdier
- Timemanagement
- Tilstandsudfordringer
- Inspiration til et mere åndelig/spirituelt liv
- Utilpashed ved at gå til eksamen/eksamensangst
”Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen”
Lifecoaching
Livet giver de fleste af os mange udfordringer, som er vigtige at kunne håndtere, for at vi trives. Nogle af de udfordringer vi har, er ikke umiddelbart ønskværdige, men hvis vi vælger at hilse dem velkommen på en positiv og konstruktiv måde, har vi muligheden for at udvikle os som mennesker og vokse i denne verden. Ikke kun i os selv men også med andre.
At være uafklaret kan medføre frustrationer og kan tage livsglæden fra de fleste. Desværre er det sjældent kun os selv, det går ud over, idet vi omgiver os med andre mennesker – det kan være vores kollegaer, vores gode venner, vores familie, vores ægtefæller/kæreste eller vores børn. Ønsker vi at have negativ indvirkning på de mennesker, vi holder af?
Det er et livsvilkår at blive mødt med udfordringer, som kan være mere eller mindre svære at skulle forholde sig til. Ikke desto mindre er det nødvendigt for at kunne skabe præcis dét liv, som vi ønsker os. I livssituationer hvor ”noget” skal arbejdes med, er coaching et rigtig godt værktøj, idet det er handlingsorienteret og udgangspunktet er nutiden. Dét at give udfordringen noget opmærksom og tage sig selv seriøst, kan i sig selv være befriende og give indsigt og lyst til handling af den ene eller anden art.